Artistic Portfolio, TECH/Stage/Hospitality Raider, Pictures: Solo, Duo, Trio, trio with Stina Ekblad, With PeterNordahl - SymfoniOrchestra, PR words: Duo, Trio, With Stina Ekblad,
STAGE and RAIDER / Hospitality Raider
PICS: SOLO
PICs DUO
PICS TRIO
PICS TRIO +STINA EKBLAD
PR DUO (DK):
Anna Kruse: sang og komposition & Nicholas Kingo: Klaver, harmonika og Sav
”Älskade Edith” - en hyldest til Edith Södergran
En varm, poetisk og sanselig stund i selskab med den finlandssvenske digter Edith Södergrans (1892-1923) svenske digte og duoen som fortolker dem musikalsk. Anna Kruse har tonesat de kraftfulde, eksistentielle, livsbekræftende digte og fortæller ind imellem sangene, om digterinden Ediths korte og intense liv.
Musikken strækker sig som en kat I morgenlysets skær mellem melankolsk skovbundsduftende folkevise og rank champagne tango, med en stor luns af jazz og improvisation. Sammen med Nicholas Kingo på klaver, rhodes, smægtende sav og harmonika, synger og fortolker Anna digtene med indlevelse og et glimt I øjet.
Musikken indeholder de mange stemninger som vibrerer I et liv og indimellem løfter det sig og åbner sig op mod sommerhimlen. Et møde mellem sjæle. Den finlandssvenske/danske skuespiller Stina Ekblad har sagt: "Edith Södergrans poesi och Anna Kruses musik och röst möter varandra, som systrar från varsin tid. De går sida vid sida, klangfullt, drömskt, vilt och vemodigt." Stina er med på 4 af Annas 7 udgivelser og de har sammen lavet utallige koncerter sammen rundt i Norden, med jazzduo, strygekvartet og sidst med Symfoniorkester i Helsingborg.
Ønsket er at du opløftet i sjæl og hjerte går fra koncerten med en følelse af at du må hjem og læse mere Södergran.
PR TRIO (DK)
"En poetisk og varm koncert i selskab med Edith Trio Anna Kruse har tonesat de kraftfulde, eksistentielle og livsbekræftende digte af Edith Södergran, som hun fortolker sammen med Nicholas Kingo på klaver, sav og harmonika. Jeppe Holst spiller på alle de strengeinstrumenter, der kan opstøves. Trion har spillet sammen i mange år og elsker det – en følelse, som mærkes i både musikken og i rummet. Melankolsk, festfyrværkeri med livskraft og ømme øjeblikke. I musikken flyder roen og de smukke passager sammen med fandenivoldskhed og leg – i musikken mellem musikerne og ud til publikum. Lytterne inviteres til at synge med og endda nogle gange fløjte.
Sangene har en klar skandinavisk tone, som vi i Danmark genkender fra den svenske jazzvise- tradition med f.eks. Monica Zetterlund og Cornelis Vreeswijk. Med lune og glimt i øjet synger Anna alle sine yndlingssange fra de fire albums. Det er musik og lyrik, hvor sjælen får plads og bliver prioriteret. Albumerne har alle fået fremragende anmeldelser i Politiken, All that Jazz og Berlingske. Anna har samarbejdet med og lavet koncerter sammen med bigbands, strygerkvartetter, kor, og symfoniorkestre.
I 2021 udkom det seneste album Barndomsträd, som har høstet mange roser, blevet nomineret til en DMA-pris som bedste vokaljazzalbum i 2022, og er indspillet med strygekvartetten Who Killed Bambi. Trioen har i 2024 været i studio og indspillet nyt materiale, som udkommer i efteråret 2025.
Koncerten vil også byde på et glimt af det nye materiale. Edith Södergrans liv var kort (1892–1923) og intenst, men hun anses stadig for en af de vigtigste lyrikere inden for svensk modernisme. Hendes værker er oversat til mere end 40 sprog. I 2021 udkom en ny oversættelse af hele hendes produktion på dansk, og i 2024 blev der udgivet en yderligere oversættelse ved Ursula Andkjær Olesen, som fik seks ud af seks stjerner i både Politiken og Informationen. Edith Södergran døde kun 31 år gammel, og Anna beskriver hendes poesi som:
“Tidløs og sprængfuld af kraft. Hendes digte kunne lige så godt være skrevet i dag.”
Mellem sangene fortæller Anna om Södergrans korte liv og virke. En ren balsam for alle med forkærlighed for det svenske sprogs syngende melodier.
LIneup:
Anna Kruse (SE/DK) Vokal og komposition
Jeppe Holst (DK) guitar, steelguitar
Nicholas Kingo (DK) piano, accordion og sav
ANNA KRUSE TRIO FEAT. STINA EKBLAD
"Fra det øjeblik Anna Kruse først læste digte af den finlandssvenske poet, Edith Södergran (1892-1923), måtte hun overgive sig til hendes enkle stil og lytte til det, der låbag om og imellem ordene. Dér flød musikken, og digtene flød med den. For Anna Kruse var det med Edith Södergran som om, det var hendes egen sjæl, der satte ord pådet ubeskrivelige. Og digtene selv forekom musiske. Hvad Anna Kruse ikke den gang kunne forudse var, at Edith Södergrans digte ville bide sig såfast, at hun ikke siden ville kunne slippe dem.
Anna Kruse udgav sit debutalbum, Lyckokatt i 2009, fulgte op med Champagne Fötter i 2013, Himlens Rand i 2017 og Barndomsträd i 2021. Ind imellem udsendte hun også singler og EP’er – men alle var de med musik til digte af Edith Södergran – lige som dette femte album er det.
Edith Södergran nåede i sin levetid kun at udgive fire digtsamlinger. Lige sålidt hun nåede at digte, lige såstærkt gjorde hun det imidlertid – selv om hun i sin egen levetid blev latterliggjort. Hendes påén gang sårbare og dybe digte har overvundet historiens ubarmhjertige distance. Det er derfor, Edith Södergran i dag fremstår som en af Sveriges/Finlands største digtere til dato. Og derfor, Anna Kruse ikke har kunnet slippe hendes levende, vitale og længselsfulde digte.
Anna Kruse har endda formået at give digtene fornyet dybde og karakter, idet hun kompositorisk, arrangementsmæssigt og med eget band og egen vokal – og ofte med den svensk/finske skuespiller Stina Ekblads recitative mellemkomst – har sunget sjælen ud på Edith Södergrans vedkommende digte.
Digtene sættes til musik af Anna Kruses vante trio, der består af pianisten Nicholas Kingo og guitaristen Jeppe Holst. Som gæster på seneste albumet RINGEN medvirker blandt andre Fredrik Lundin, Veronika Kroell Voetmann, Gustaf Ljunggren og Gunnar Halle.
LINE OP:
Anna Kruse (SE/DK) Vokal og komposition
Stina Eklbad /FI/SE) Vokal og recitation
Jeppe Holst (DK) guitar, steelguitar
Nicholas Kingo (DK) piano, accordion og sav"